Curit bliver en del af Flexicode-gruppen

Curit bliver en del af Flexicode-gruppen, som dermed bliver én af de største IFS pure-play-partnere i Europa

Curit forener kræfterne med to andre meget betydelige IFS partnere i Europa: Flexicode i DACH (Tyskland, Østrig og Schweiz) og Aveso i Finland. Dermed er gruppen med 200 IFS-specialister, over 150 kunder og en årlig omsætning på cirka DKK 300 mio godt på vej mod vores fælles målsætning om at blive Europas største pure-play IFS konsulenthus.

I starten af juni i år sendte Flexicode en pressemeddelse ud om, at finske Aveso var blevet en del af Flexicode-gruppen. Med indlemningen af Curit er gruppen godt på vej mod målsætningen om at blive én af Europas ledende IFS-partnere.

Lokal tilstædeværelse, europæisk samarbejde

Lorenz Widerer, CEO i Flexicode Group begrunder transaktionen således: “Med Curit får vi en af Europas mest erfarne IFS-partnere med ombord – en virksomhed, der deler vores strategiske retning og stærke fokus på partnerskab. Til sammen bliver vi hermed én af de største pure-play IFS-partnere i Europa.”

Aase Appel Steffensen, CEO og medstifter af Curit følger op: ”Lige siden vi blev grundlagt, har vi støttet vores kunder i at udvikle deres IFS-løsninger gennem pålidelige, langsigtede partnerskaber. At blive en del af Flexicode Group skaber nye muligheder for vores medarbejdere og kunder, samtidig med at vi bevarer de tætte relationer og den pålidelighed, som altid har defineret Curit”.

Virksomhedernes kompetencer supplerer hinanden på en lang række områder. Curit bidrager især med ekspertise inden for IFS-rådgivning, implementering, support, opgraderinger, Managed Cloud, integrationer, datamigrering samt Business Intelligence og TARGIT. Flexicode Group tilfører omfattende erfaring med internationale IFS Cloud-transformationer, Field Service Management, Enterprise Asset Management, datastyring og komplementære softwareløsninger.

“Vores kunder har brug for en partner, der ikke kun forstår produktet, men også deres forretningsprocesser. Som en del af Flexicode Group kan vi kombinere vores erfaring med et større europæisk netværk og dermed understøtte virksomheder endnu bredere” tilføjer Carsten Kaaber, medstifter og CSO i Curit.

Samarbejde i Norden

Sammenlægningen er næste skridt i Flexicode Groups ekspansion i hele Europa med den stærke platform i Norden. Etablerede kunderelationer, stærk teknisk knowhow og lokal tilstedeværelse vil fortsat være centrale elementer i koncernens strategi.

“Med Aveso og Curit samler Flexicode Group to stærke nordiske IFS-partnere i Norden. Et tættere samarbejde vil give os mulighed for at dele best practices på tværs af landegrænser og give vores kunder i Norden og resten af Europa adgang til yderligere ekspertise,” siger Sami Heino, CEO i Aveso Oy.

Om Flexicode Group

Flexicode Group er en førende europæisk IFS-partner med fokus på implementering, integration og løbende support (herunder managed services) af IFS Cloud-platformen, som omfatter Enterprise Resource Planning (ERP), Field Service Management (FSM) og Enterprise Asset Management (EAM). Koncernen betjener mellemstore virksomheder med et stort behov for asset- og servicebaserede løsninger, typisk med en omsætning på mellem EUR 100 mio. og EUR 1 mia., inden for aerospace & defense, produktion, energi og forsyning, engineering og byggeri, telekommunikation samt transport.

Flexicode Group har aktiviteter på tværs af DACH-regionen og Norden og beskæftiger omkring 200 medarbejdere. Det overordnede formål er at levere løsninger, der gør virksomheder mere effektive, mere fleksible og bedre rustet til fremtiden.

Flexicode Group har indgået aftale om at erhverve 100 % af aktierne i Curit ApS. De nuværende ejere og ledelsen vil fortsat spille en aktiv rolle i Curits videre udvikling som en del af Flexicode Group og vil geninvestere en væsentlig del af deres provenu. Alle medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller.

Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre yderligere detaljer om transaktionen.

Andre nyheder

Headlines Q3 2025

Tredje kvartal bød på stærke projekter, nye ansigter og gode fællesskabsoplevelser hos Curit. Selvom sensommeren….

Curit modtager sin fjerde Succesvirksomhed-pris

I sidste uge kunne vi glæde os over nomineringen til Årets Ejerleder. Denne uge kunne….

Wismo Group går live med IFS Cloud

Efter 17 år med samme ERP-løsning besluttede Wismo Group i 2024 at skifte til en….